Campus Mariagerfjord - Kirketoften 5 - 9500 Hobro    Facebook
 
Billede
Lasse, elektriker: Jeg skiftede uddannelse – uden at skifte klasse

- Det er fedt, at vi går i en klasse, hvor vi har valgt forskellige uddannelser. Vi får et indblik i, hvad hinandens uddannelser går ud på, og vi har mulighed for at skifte uddannelse undervejs, uden at skifte klasse. Det gjorde jeg.

- Jeg startede som tømrer, men fandt ud af, at det ikke lige var mig. Så skiftede jeg til elektriker – for jeg kunne jo altid vælge tilbage igen. Nu er jeg bidt af elektrikerfaget, så her fortsætter jeg. Jeg er glad for, at jeg kunne blive i min klasse, for vi har et rigtigt godt sammenhold!

- Jeg synes også, det er en fed skole, fordi vi er så meget i værkstederne. Vi sidder ikke ret meget på skolebænken – vi prøver tingene i virkeligheden og får lov til at arbejde praktisk.