Campus Mariagerfjord - Kirketoften 5 - 9500 Hobro    Facebook
 
Billede
Victoria, EUX Business: Fælleskabet er fantastisk

- Vi har et rigtigt godt studiemiljø her. I løbet af grundforløbet har vi været på to studieture – en til København og en til Riga i Letland. Det er nemt at have et godt fællesskab, fordi vi ikke er så mange på skolen. Det er også fedt, at vi kan starte vores uddannelse her i Hobro, hvor vi bor. Efter grundforløbet er der mange, der skal fortsætte deres uddannelse på andre skoler, men jeg er glad for, at jeg kan blive her.

- Jeg synes også, at vi fagligt bliver taget mere alvorligt, end man gør i folkeskolen. Vi har nogle gode lærere, og de ting, vi lærer, er noget, vi rent faktisk skal bruge, når vi er færdige med vores uddannelse.

- Vi lærer også at arbejde sammen på tværs af forskellige uddannelser og sammen med andre, der er meget forskellige fra os selv. Det er rigtigt fedt, at man ikke kun møder dem, man har de samme fag med, men at man også går i klasse med nogen, der har valgt en helt anden uddannelse.

- Når jeg er færdig, vil jeg gerne åbne min egen tøjbutik, og derfor tror jeg, den her uddannelse er den helt rigtige for mig.