Campus Mariagerfjord - Kirketoften 5 - 9500 Hobro    Facebook
 

EUX Business giver dig dobbelt op på muligheder, uddannelse og faglighed. Du får både en målrettet kontoruddannelse og en erhvervsfaglig studentereksamen.

 

Først to år på skole

Med EUX Business har du to år på skolen, og derefter kan du gå i lære på et kontor i to år. Fire år i alt. Kontorarbejde er meget forskelligt, og du kan komme i lære inden for fx administra­tion, revision, rejseliv, spedition eller øko­nomi. Det første år er et grundforløb på Campus Mariagerfjord. (Hvis du ikke kommer lige fra 9.-10.-klasse, skal du først starte efter et halvt år på GF2). Det andet skoleår på EUX er studieforberedende år med gymnasiefag, hvor du kan vælge mellem to retninger EUX Business: Handel og butik eller Kontor og finans. Du kan tage hele din EUX-skoletid på Kirketoften i Hobro.

EUX Business

EUX Kontor og finans

Lær om finans og økonomi i dit daglige arbejde med tal, it-programmer og rådgivning. Du er dygtig til matematik og dansk og får viden om lån, opsparing og investering, som du bruger i din daglige rådgivning af kunder. Du kan specialisere dig på flere forskellige brancheområder med finansuddannelsen, hvor du kan vælge mellem bank og realkredit, liv og pension eller skadesforsikring.

EUX Handel og butik

Bliv handelsspecialist – og lær alt om salg og service. Hvad enten du vil arbejde som sælger, indkøber – eller chef – er din verden at skabe resultater. Du skaber forbindelser, præsenterer varer, lukker kontrakter. Detailhandelsuddannelsen kan føre til meget i rigtig mange brancher – eller du kan læse videre med EUX.

Tag en videregående uddannelse

Du slutter de to skoleår med at tage en erhvervsfaglig studentereksamen, så du kan søge ind på en videregående uddannelse – lige som alle andre studenter. Med mindre, du hellere vil ud og lære i virkeligheden på en elevplads i en virksomhed inden for det område, der interesserer dig.

 

EUX stiller krav

EUX er ikke for alle. EUX er for dig, der ikke vil vælge noget fra. Dig, der vil have en fag­lig uddannelse og vil have et ekstra godt udgangspunkt for at læse videre bag­efter. Du skal både være god til at bruge dine hænder og dit hoved. EUX-elever har kortere tid til at lære både håndværket og gymnasiefagene, så du skal være villig til at yde en indsats.

Den erhvervsfaglige studentereksamen er ikke den letteste ungdoms­uddannelse, du kan tage. Men hvis du har gåpåmod og store ambitioner, og hvis en afvekslende uddannelse med engagerede lærere er noget for dig, så er EUX et godt valg.

Læs mere om EUX Business på www.tradium.dk

Og spørg uddannelsesleder Helle Søborg: tlf. 9657 0265, hp@tradium.dk